HN-Prisen 2022

Det  var med glæde og stolthed, at vi i år kunne præsentere intet mindre end 4 prismodtagere, der hver især modtog kr. 250.000,00, ved en festlig begivenhed den 24.11.2022 i Vestsalen, FÆNGSLET, Horsens.

Fælles for årets fire modtagere er, at de alle bidrager til at hjælpe nogle af de mest sårbare mennesker.

Stort tillykke til:

Trygfondens Familiehus i Aarhus, der giver et frirum for familier med alvorligt syge børn på Aarhus Universitets Hospital. 

Reden, København, der er et være- og rådgivningssted, hvor kvinder kan få en pause fra det hektiske miljø på gaden, og få gratis rådgivning og støtte til at skabe en bedre livssituation for sig selv.

Mændenes Hjem, København, der tilbyder en lang række social- og sundhedsfaglige ydelser til mennesker, der er hjemløse, stofbrugere eller på anden måde udsatte.

Julemærkehjemmene, der hjælper børn i alderen 7-14 år, som mistrives i hverdagen, og som har brug for en ekstraordinær indsats for at fremme og sikre deres trivsel og sundhed.